Fernand Braudel Center, Binghamton University
http://fbc.binghamton.edu/commentr.htm
George W. Bush tror uden tvivl, han er i forreste linje
blandt dem, der opretholder det kapitalistiske verdenssystem. En stor del af verdens
venstrefløj tror det uden tvivl også. Men tror de største kapitalister det? Det
er langt mere tvivlsomt. Et voldsomt advarselssignal er kommet fra Morgan
Stanley, et af verdens førende finansielle investeringsfirmaer, i deres Global
Economic Forum. Stephen Roach skriver her, at en ”USA-centreret verden”
ikke er bæredygtig for verdensøkonomien og især dårlig for USA. Han langer især
ud efter Robert Kagan, en førende nykonservativ intellektuel, som har
argumenteret for, at det amerikanske hegemoni kun kan styrkes, i særlig grad
overfor Europa. Roach kunne ikke være mindre enig. Han ser den nuværende
verdenssituation som kendetegnet ved ”dybe asymmetrier” i verdenssystemet, der
ikke kan vare ved.
Hvad er Roachs argument? Verden har befundet sig i en ”stor
deflation [en fantastisk mild beskrivelse] fra 1982 til 2002" – en sund
vurdering, som er meget forskellig fra det almindelige praleri om den
amerikanske økonomis stærke position i verdensøkonomien. "Og nu står
løsningen af en ny uligevægt for døren – at genoprette balancen i en
USA-centreret verden.” Hvorfor? For det første på grund at ”den stadigt
voksende ubalance i verdens økonomier.” Han siger, at i takt med, ”at USA
formøbler sin allerede voldsomt reducerede nationale opsparing”, og ”at resten
af verden følger et lavere forbrugsmønster end normalt”, kan situationen kun
blive værre.
Endelig
konklusionen: "Kan en opsparingsfattig amerikansk økonomi forsætte med at
finansiere en stadigt stigende vækst i landets militære overlegenhed? Mit svar er et rungende »nej«”. Hvad vil
der så ske? ”Priserne på de dollar-noterede aktiver sammenlignet med priserne
på ikke-dollar-noterede aktiver” må falde, og de må falde drastisk snart. Roach
skønner: "et 20% fald i valutakurserne og nær det dobbelte i nominelle
termer, højere rente, reduceret vækst i den indenlandske efterspørgsel og
hurtigere vækst i udlandet.” Han slutter sin kommentar med at sige, at ”verden
ikke fungerer som en global økonomi” (så meget for globaliseringsteoretikerne),
og at ”for en global økonomi med slagside kan en svagere dollar meget vel være
den eneste udvej”. Roach argumenterer kort sagt for, at Bush-regimets
macho-militaristiske optræden, de amerikanske høges drøm om at genskabe verden
i deres eget billede, ikke blot er uladsiggørligt, men åbenlyst negativt i de
store amerikanske investorers øjne – det publikum, Roach skriver til, Morgan
Stanleys kunder. Roach har naturligvis fuldstændig ret, og det er
bemærkelsesværdigt, at dette ikke bliver udtalt af en eller anden
venstreorienteret akademiker, men af en insider i storkapitalen.
Set i et længere
historisk perspektiv er det, vi her ser, den 500 år gamle spænding i det
moderne verdenssystem mellem de, der ønsker at beskytte de kapitalistiske
kredses interesser ved at sikre en velfungerende verdensøkonomi med en
hegemonisk, men ikke-imperial magt til at garantere dens politiske understøttelse,
og de der ønsker at forandre verdenssystemet til et verdens-imperium. Vi har
haft tre større forsøg på at gøre det i moderne verdenssystems historie: Karl
den 5./Ferdinand den 2. i det sekstende århundrede, Napoleon i begyndelsen af
det nittende århundrede og Hitler i midten af det tyvende århundrede. Alle
havde storslået succes – indtil de faldt for den opposition, der blev
organiseret af de magter, som i sidste ende blev hegemoniske – De Forenede
Provinser, Storbritannien, USA.
Hegemoni handler ikke om machomilitarisme. Hegemoni handler
om økonomisk effektivitet, at muliggøre skabelsen af en verdensorden på
betingelser, der vil garantere et gnidningsfrit verdenssystem, hvor den
hegemoniske magt bliver hjemsted for en uforholdsmæssig stor andel af
kapitalakkumulationen. USA
var i den situation fra 1945 til cirka 1970. Men det har tabt den fordel
lige siden. Og da de amerikanske høge og Bush-regimet besluttede at forsøge at
vende nedturen ved at følge den verdens-imperiale sti, skød de USA og de
USA-baserede storkapitalister i foden – hvis ikke umiddelbart, så i en meget
nær fremtid. Det er det, Roach advarer om og beklager sig over.
Men giver Bush-regimet ikke disse kapitalister alt, hvad de
kan ønske sig – enorme skatterabatter, for eksempel? Men ønsker de dem
overhovedet? Ikke Warren Buffett, ikke George Soros, ikke Bill Gates (som
udtaler sig gennem sin far). De vil have et stabilt kapitalistisk system, og
det giver Bush dem ikke. Før eller siden vil de ændre deres utilfredshed til handling.
Det gør de måske allerede. Det betyder ikke, at de vil have succes. Bush bliver
måske genvalgt i 2004. Han driver måske sit politiske og økonomiske vanvid
længere endnu. Han forsøger måske at gøre sine forandringer irreversible.
Men i et kapitalistisk system er der også markedet. Markedet
er ikke almægtigt, men det er heller ikke hjælpeløst. Når dollaren kollapser,
og det vil den gøre, vil alt forandre sig geopolitisk. For en kollapset dollar
er meget mere betydningsfuld end et Al-Qaeda-angreb på Tvillingetårnene. USA
har tydeligvis overlevet det sidstnævnte. Men det vil være et meget anderledes
USA, når dollaren kollapser. USA vil ikke længere være i stand til at leve over evne, at forbruge på resten af
verdens bekostning. Amerikanere begynder måske at føle, hvad lande i den Tredje
Verden føler, når de konfronteres med IMF-påtvungne strukturtilpasninger – en
skarp sænkelse af deres levestandard.
At statsregeringer på tværs af USA allerede i dag er på
randen af bankerot er en forudanelse om, hvad der vil komme. Og historien vil
notere sig, at ansigt til ansigt med en dårlig økonomisk situation i USA gjorde
Bush-regimet alt hvad de kunne for at gøre det langt værre.
Immanuel Wallerstein
(Oversat af Anders Hassing)
[Copyright Immanuel Wallerstein. Alle rettigheder forbeholdes.
Tilladelse gives til at downloade, videresende elektronisk eller e-maile til
andre og til at offentliggøre denne tekst på ikke-kommercielle internetsites
under forudsætning af, at essayet forbliver intakt og copyrightnoten vises.
Kontakt forfatteren vedrørende oversættelse, publicering i trykte og/eller
andre former, inklusive kommercielle internetsites og uddrag på iwaller@binghamton.edu, fax:1-607-777-4315.
Disse kommentarer, som offentliggøres to gange månedligt, er
tænkt som refleksioner over den eksisterende verden set i et længere perspektiv
i stedet for de umiddelbare overskrifter.]
_____
Email this Commentary to a colleague
______________________________________________
Go to List of Commentaries